En undersøgelse viser, at 62 % af danske bilister har kørt bil, mens de var så trætte, at de havde svært ved at holde øjnene åbne. Alligevel er politiet og interesseorganisationer oftest handlingslammede overfor problemet på grund af mørketal og en svær bevisbyrde.
Af Regine Farhadi og Lavrentija Søndergaard
Du kører bil på en landevej, du har kørt på hundrede gange før. Måske keder du dig lidt.
Dine øjenlåg begynder langsomt at blive tunge, og du tager dig selv i at sidde og nikke med hovedet. Pludselig går det op for dig, at du ikke har nogen som helst erindring om de sidste par kilometer, du har kørt.
Hvis du kan genkende noget af det ovenstående i dig selv, er du ikke alene.
62 % af danske bilister har prøvet at køre bil, mens de var så trætte, at de havde svært ved at holde øjnene åbne. Det viser en repræsentativ undersøgelse med 3022 respondenter lavet af YouGov for GF-fonden i april 2023.
En handling, som ifølge færdselslovens paragraf 54, stk. 2 er ulovlig.
Det kan give frakendelse af kørekortet, hvis man fører et køretøj, mens man er for træt til at gøre det på forsvarlig vis.
“Det er fastslået sort på hvidt i færdselsloven, at man enten kører lovligt eller ulovligt. Der er ikke nogen mellemting. Hvis du føler, du er for træt, skal du ikke køre bil,” siger Lars Galasz Nielsen, politikommissær hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Alligevel gør mange det tilsyneladende alligevel, uden at det bliver opdaget.
En promille på 0,5
Mens mange måske ikke er klar over, hvor farlig træthedskørsel kan være, peger forskning på, at det kan sidestilles med at køre promillekørsel.
Jan Ovesen, søvnekspert og speciallæge ved Capio privathospital, fortæller om lighederne mellem påvirkningen af alkohol og træthed.
“Hvis du har været vågen i 18 timer, reagerer du faktisk, som om du har en promille på 0,5 i blodet,” siger han.
En australsk undersøgelse har sammenlignet folk, der havde været vågne i mange timer, med folk, der havde en promille på 0,5.
Her opdagede man, at de, der var trætte, oplevede samme vanskeligheder som de, der var fulde.
Ifølge Jan Ovesen er det nogle af de samme kompetencer, der svækkes, når man er meget træt, som når man er fuld, og netop derfor er det farligt i trafikken.
“Man har forlænget reaktionstid og nedsat evne til at overskue trafikken, når man er træt. Derfor kan man overse ting, og så sker der jo ulykker,” siger han.
Træthedskørsel fører til ulykker
At der sker ulykker på grund af træthedskørsel, kan en tværanalyse fra Havarikommissionen fra december 2020 bekræfte. Her har man analyseret 270 alvorlige trafikulykker og vurderet, at træthed var medvirkende årsag til mindst 8 % af dem.
Marianne Foldberg Steffensen, talsperson og fagekspert i trafiksikkerhed i Vejdirektoratet, vurderer, at analysen bekræfter farerne ved træthedskørsel.
“Det siger noget om, at træthed kan føre til ulykker, og at vi endnu ikke er kommet træthedskørsel til livs. De her mennesker var jo højst sandsynligt ikke havnet i ulykken, hvis de ikke havde været trætte,” fortæller hun.
Havarikommissionens undersøgelse kan dog ikke sige noget om, hvor stort problemet er på landsplan, understreger Marianne Foldberg Steffensen. De tal har man endnu ikke formået at måle på, da træthedskørsel er meget svært at få nøjagtigt registreret i ulykkesstatistikkerne.
Da det kan få konsekvenser at indrømme, at man har brudt loven ved træthedskørsel, fremgår erfaringspersonerne anonymt i denne artikel.
“Oliver” på 23 år fortæller om det, der fik ham til at stoppe med at køre bil, når han er træt:
Politiets dårlige odds
Selvom så mange ifølge GF-fondens undersøgelse har kørt træthedskørsel, og det er ulovligt, sigter politiet forsvindende få for lovovertrædelsen.
“Jeg er bekendt med, at der har været nogle sager om træthedskørsel. Der er nok også et mørketal derude. Men det er ikke vores indtryk, at folk ligger og kører som bowlingkugler,” siger Lars Galasz Nielsen, politikommissær hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Anne Slott har de seneste 14 år arbejdet som politianklager og faglig koordinator i Fyns Politi og beskæftiger sig blandt andet med sager om træthedskørsel.
Hun fortæller, at selvom de har haft nogle sager om det for nylig, er det en sjældenhed hos dem sammenlignet med andre færdselssager.
Det kan blandt andet være, fordi det ikke altid kommer til politiets kendskab, at træthed har været årsagen til den uforsvarlige kørsel. Derudover kan det være svært for politiet at slå ned på det, selv hvis de mistænker det.
“Det er ikke den nemmeste sag, fordi det jo i virkeligheden ofte kun er bilisten selv, der ved, om vedkommende har været træt under kørslen. Anderledes er det i sager om spritkørsel, hvor man jo kan måle alkoholen i blodet,” siger hun.
Da tvivlen skal komme den anklagede til gode, er det ikke alle potentielle sager om træthedskørsel, der når til anklagebænken.
“Hvis vi har en mistanke, men bevisbyrden er svag, vil vi overveje, om ressourcerne bør bruges på at rejse tiltale for træthedskørsel. Alternativet vil være en sigtelse for manglende opmærksomhed,” siger Anne Slott, politianklager hos Fyns Politi.
Politiets udfordringer med manglende beviser kan resultere i et mørketal, hvor meget træthedskørsel går under radaren. Det ville derfor ikke overraske Anne Slott, hvis tallet skulle være endnu højere, end hvad man kan måle.
“Jonas” på 24 år fortæller om, hvor meget han døjer med træthedskørsel, og hvorfor han holder det hemmeligt:
Man må ikke opgive at finde en løsning
Store mørketal betyder ikke, at man skal lade være med at gøre noget ved problemet. Sådan mener Jette Ravn, der er trafiksikkerhedsspecialist og medstifter af organisationen Erfarne Bilister, som sammen med YouGov og GF-fonden udarbejdede undersøgelsen fra 2023, som fandt, at 6 ud af 10 havde kørt bil, mens de var alt for trætte.
Og det er ikke kun GF-fonden, der har undersøgt problemet. Rådet for Sikker Trafik og Gjensidige forsikringsselskab har begge lavet lignende undersøgelser, hvor andelen af træthedsbilister lå på 16 % og 43 %.
Den store forskel i resultaterne gør det svært at vide, hvor stort problemet i virkeligheden er. Ikke desto mindre mener Jette Ravn, at træthedskørsel er en alvorlig problematik, der skal gøres noget ved.
“Jeg tror, det er større, end vi lige ved. Når vi ikke ved ret meget, er det, fordi det er så svært at måle,” siger hun.
Marianne Foldberg Steffensen, trafiksikkerhedsekspert i Vejdirektoratet, mener ikke, at man med sikkerhed kan konkludere, at problemet er stort.
“Hvis det var så stort, burde vi jo nærmest have ulykker hele tiden, og vi ser jo et fald i ulykkestallet. Så hvis det skulle være rigtigt, er folk i hvert fald meget dygtige til at køre, mens de er trætte, og det tror jeg ikke er tilfældet,” siger hun.
De to eksperter er dog enige i, at træthedskørsel er farligt og bør belyses mere.
“Oliver” på 23 år fortæller om en gang, hvor han var så træt bag rattet, at det gik galt:
Kør bil, når du kører bil
Træthed betragtes som værende under den generelle paraply-term ’uopmærksomhedskørsel’, da man bliver uopmærksom i trafikken, hvis man er træt.
Vejdirektoratets dødsulykkesstatistik viser, at uopmærksomhed havde betydning for 58 % af trafikulykkerne i 2022.
Rådet for Sikker Trafik forsøger derfor at bekæmpe uopmærksomhedskørsel mere bredt med kampagnen “Kør bil, når du kører bil”, som kan spottes ude på vejene.
Ifølge Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet fortjener træthedskørsel dog sit eget fokus.
“Man må ikke glemme træthedskørsel midt i al den her snak om uopmærksomhed,” siger hun.
Jette Ravn og Marianne Foldberg Steffensen peger på, at kampagnerne skal målrettes træthed direkte, så der kan ske et generelt holdningsskifte i befolkningen, hvor træthedskørsel betragtes med lige så stor alvor som spritbilisme.
Derudover mener de, at befolkningen skal klædes på til, hvad de bør gøre, hvis de er for trætte til at fortsætte kørslen på forsvarlig vis. Her anbefales det blandt andet at køre ind til siden og tage en powernap.
“Ja, man er ansvarlig for sin egen kørsel. Men hvis man skal kunne vurdere sin egen træthed, skal man vide, hvad man skal lave vurderingen ud fra. Vi, der oplyser om det, har et ansvar for at fortælle bilisterne om, hvor stor risikoen er, og hvad de kan gøre ved det,” siger Jette Ravn fra Erfarne Bilister.
Hun peger på, at det ville være godt, hvis aktører som Rådet for Sikker Trafik oplyste mere om træthedskørsel.
Pernille Ehlers, chefkonsulent og kampagneansvarlig i Rådet for Sikker Trafik, mener også, at træthed i trafikken er en vigtig ting at have fokus på, men at Rådet ikke kan gøre mere på nuværende tidspunkt for at komme det til livs.
“Det er simpelthen ikke stort nok i forhold til de andre emner. Hvis vi havde 100 mio. kr. hvert år, ville vi også lave en kæmpe kampagne om træthed. Men det har vi ikke,” siger hun.
Hun mener derfor ikke, at Rådet for Sikker Trafik kan gøre mere, end de gør allerede, når der ikke er mere tydelig evidens for problemet end de forskellige spørgeskemaundersøgelser og Havarikommissionens analyse.
Et råb om hjælp
Selvom alle er enige i, at træthedskørsel er farligt, føler de involverede parter sig fortsat handlingslammede på grund af vanskelighederne med at vide med sikkerhed, hvor ofte denne type kørsel finder sted og bliver til ulykker.
“Jonas” på 24 år kæmper fortsat med træthedskørsel, men kommer med en opfordring:
Jette Ravn er enig med Jonas i, at der skal mere opmærksomhed på problemet. Hun opfordrer derfor til flere kampagner og mere alvor omkring træthedskørsel.
“Det er ikke nok med en lille kampagne. Engang var det også socialt acceptabelt at køre spritkørsel, men efter mange års kampagner og oplysning fik man vendt det rundt. Det tror jeg også, man kan med træthedskørsel, men det kræver, at man prioriterer det,” siger Jette Ravn.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra formanden og næstformanden i Færdelssikkerhedskommissionen for at høre deres overvejelser om prioritering af midler til træthedskørsel, dog uden held.
Moderaternes transportordfører, Peter Have, udtaler i en telefonsamtale, at det er vigtigt at forebygge så mange trafikulykker som muligt. Han vil derfor tage det op til et regeringsmøde og få drøftet mulighederne for at lave flere kampagner målrettet træthedskørsel.
Af hensyn til erfaringskildernes anonymitet er lydoptagelserne med udtalelser fra nuværende og tidligere træthedsbilister oplæst af skuespillere. Dette skyldes indrømmelsernes alvorlighed og strafbarhed. Af den grund er Oliver og Jonas heller ikke deres rigtige navne.